Sker ved dræn i trommehinder – fjernelse af polypper – klipning af mandler
Barnet SKAL være fastende. Barnet må altså intet få at spise eller drikke de sidste 2 timer før bedøvelsen.
Fasteregler
- Barnet skal faste i 6 timer for fast føde, mælk og mælkeprodukter.
- Barnet skal faste i 4 timer for brystmælk
- Barnet skal faste i 2 timer for klare væsker, fx saft eller vand
Barnet SKAL desuden have tisset af før bedøvelsen for at undgå vandladning, mens det sover.
Bedøvelsen
På dagen kommer der en speciallæge i anæstesi (narkoselæge), som foretager bedøvelsen. Forældrene sidder hos barnet, mens bedøvelsen sker. Der må ikke være andre pårørende til stede ved bedøvelsen. Barnet får en maske over næse og mund, som narkoselægen holder, og barnet trækker vejret gennem masken. I løbet af kort tid sover barnet, det varer kun 1-2 minutter. Så går forældrene tilbage til venteværelset. Under bedøvelsen er barnet hele tiden observeret af narkoselægen, og ilttilførsel og barnets puls kontrolleres under hele bedøvelsen.
Opsyn med barnet
Efter operationen vækkes barnet, og det bæres ind i opvågningsrummet. Her er forældrene til stede, mens barnet vågner helt op. Barnet kan godt være ked af det, irritabel og forvirret i lidt tid efter, indtil det er helt vågent, hvilket er helt normalt.
Efter operationen
Når der er fjernet polypper eller klippet mandler, kan der komme lidt sparsomt blødning eller en enkelt opkastning med mørkt blod.
Hvis gentagne opkastninger eller vedvarende frisk blødning fra næse, mund eller svælg opleves, bør man kontakte klinikken eller lægevagten.
Mht. kost anbefales de første timer små portioner og helst kolde og flydende fødemidler. Men generelt er der ingen kostrestriktioner.
Der skal efter, at klinikken forlades være opsyn med barnet. Det vil sige, at der skal være to voksne til stede, såfremt den ene er fører af bilen. Der SKAL være en, der kan tage sig af barnet, indtil det er helt sig selv igen.
Hvis barnet er sygt med feber på operationsdagen, eller man på anden måde bliver forhindret, bedes I snarest muligt kontakte klinikken på 54404507 på afbud@onhklinikkenaars.dk. Det er også vigtigt at kontakte klinikken, hvis der er flåd fra ører op til operationsdagen. Vi vurderer ud fra jeres kontakt, om det er nødvendigt at udskyde bedøvelsen og om det er sikkert for jeres barn at fortsætte planen.